
»Jeg har så mange gange oplevet, hvad godt lys gør ved et rum, gør ved mennesker. Vi har det bare bedre, livet er bare smukkere, i det rette lys«.
Charlotte Storm

Da jeg havde rundet de 50 år, stillede jeg mig selv spørgsmålet: ”Hvad vil jeg gerne arbejde med i den sidste halvdel af mit liv?”. Jeg tror på at have fået ét liv, så jeg gik målrettet efter drømmen om at blive selvstændig.
Mit ønske var at bringe mit arbejdsliv hjem til Knarregård, på Bornholm, hvor jeg bor, ved at skabe et nyt rum i den ene længe, hvor det unikke kunne komme i centrum. Jeg ønskede at sætte fokus på ”den levende del af livet” – altså den slags ting, man ikke kan finde på sin skærm. Nærvær og værtsskab, den gode personlige service, og den inspirerende samtale over en kop kaffe. Det er nogle af de ting, der for mig giver livet kvalitet, som inspirerer mig og sår frø til nye idéer og opgaver. Det ønsker jeg at dele med andre. Det RUM har jeg skabt.
I forhold til at være selvstændig er idéerne og opgaverne ligeså vigtige, som det at have travlt med sjovt på. Til gengæld er det fedt, at jeg selv kan bestemme, hvordan tingene skal være og se ud. Her i mit RUM er ingenting tilfældigt, ingenting er til diskussion; det er kun mig, der vælger, hvad Storms RUM skal indeholde. Jeg har bevidst valgt at være alene, (Asger er her et par dage hver måned) og derfor er det altid mig du møder.
På den måde kan jeg invitere mine kunder og gæster ind til et rum, som forhåbentlig både er spændende, smukt og rart at være i på én og samme tid.
Charlotte Storm
I overskrifter
1966 - 1985
Født på Fyn og opvokset i København.
1985 - 1987
Bosat i Paris.
1987 - 1994
Handelsuddannet og ansat i hotel/restaurationsbranchen, både i ind- og udland.
1994 - 2014
Eksportchef og daglig leder hos glaspusteriet,
Baltic Sea Glass, Bornholm.
2014
Uddannet indretningsrådgiver hos Torben Hecksher.
2015
Indehaver af Storms RUM på Knarregård på Bornholm, hvorfra sælges nøje udvalgt interieur samt egen produktion og lampedesign. Fokus er på kreativ kraft og det humane lys.
2017
Uddannet belysningsrådgiver, v. lysarkitekt og cand. arch. Asger Bay Christiansen. Har i samarbejde med samme skabt lampefamilien Bay&Storm, og bogen "Human Belysning "som sælges eksklusivt fra Storms RUM på Bornholm.
rådgivning om lys
Du har mulighed for at kontakte Charlotte og Asger for rådgivning om human belysning, enten i Storms Rum eller pr mobil til Asger.Ønsker du at vide mere om human belysning, kan du evt. læse mere på Asger Bay Christiansen, mobil 20182086.
Eller starte med at købe vores bog om emnet "human belysning- solskinslys på en gråvejrsdag" fra 2020.
Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive for at høre nærmere, eller få en snak om din specifikke opgave.
Vi tager 800,- + moms pr. påbegyndt time.