i 2015 lukkede jeg én dør for at åbne en ny: Døren til min egen verden med lys og indretning. På Knarregård, hvor jeg bor sammen med min mand, Thor, har jeg skabt en lille rustik interiør butik med nøje udvalgte ting, som du ikke ser mange andre steder. Unikke møbler, billedkunst, textil og træhåndværk. Kurve og hør. - Men måske vigtigst af alt, Bay&Storm-lampefamilien, der kun sælges herfra Storms RUM på Bornholm.
I butikken viser jeg den stil, jeg arbejder med - naturligt, rustikt, nordisk og personligt. Her er sjæl og varme i det jeg udvælger, og alt har en personlig historie. Jeg kender de mennesker, jeg samarbejder med og vigtigheden af at kunne fortælle deres historie videre. Jeg er glad for at bo på Bornholm, og fortæller gerne alle de gode historier gennem min butik i de ting, jeg sælger herfra. Butikken har åbent hele året - Åbningstiderne kan du se her på hjemmesiden - eller følg mig på Instagram og facebook.