
Fakta om lamperne
Den på Bornholm håndbyggede lampefamilie omfatter i alt syv eksklusive indendørslamper og en udendørslampe. Alle fremstillet af unikke originale rå jernrør, messing og det smukke varme træ. De giver dig mulighed for at opleve, hvor stor betydning det har, at lyset er rart og imødekommende. Lamperne opstod oprindeligt på baggrund af Charlottes ønske om et helt enkelt og råt lampedesign kombineret med den bedst tænkelige lysteknik fra LED. Lamperne bygges og sælges kun i Storms Rum på Bornholm. Det er godt.


»Lys er så vigtigt i hverdagen - for os alle. Lys former rum, humør, energi, mulighed for løsninger, for koncentration, indlæring og skønhed. Men vi har vænnet os til dårligt lys, selv i Danmark, PH’s land. Mange års massive reklamer for de dårlige energisparepærer har næsten ødelagt dansk lyskultur. Men der er nye muligheder.
Lys sætter dit humør; tænk på mavefornemmelsen en solskinsmorgen i modsætning til en gråvejrsmorgen! Hvorfor har alle kontorer så gråvejerslys? Man undres. Bare en dårlig vane måske?
Hvad gør man? -Ja det er jo ganske enkelt, mener vi. Man går med øjet og hjernen, og hjælper og støtter, hvor der er behov. Øjet ser ved hjælp af kontraster, så selvfølgelig er det vigtigt at skabe forskelle med gode luminansvariationer i alle rum, at skabe rum i rummet med lyset.
Øjet skal bruge 1.200 farvenuancer for at se skarpt i sort/hvid, så selvfølgelig bruger vi kun lyskilder med Ra værdi 95-100 som har 1100-1200 farver. Mod energisparerpærer der kun har 9 farver.
Hjernen bliver iøvrigt forvirret, hvis lyset flimrer eller pulserer med 50 Hz som strømmen har, så derfor bruger vi kun stabile lyskilder.
Du behøver ikke at forstå og lære om lys for at nyde den fantastiske ro og præg af velvære, der er i lamperne med humant lys«.
- Charlotte & Asger
Pendlen
Denne lampe bruges enten over borde og arbejdsflader, fx 75-80 cm over bordet. De blænder ikke selvom de hænger højt, da lyskilden er trukket tilbage. Pendlerne kan også bruges som gang- eller trappelys placeret 220 cm over gulv. Her giver de et flot sprudlende solskinslys, uden at blænde. Hæng dem evt. asymmetrisk i gangen, så bliver lyset et trin mere spændende.
Loftslampen
Denne lampe placeres normalt 50 cm foran det, den skal lyse på, væggen eller f.eks. et skab. Lampen rettes ned mod fejelisten mellem gulv og væg, så fordeles lyset smukt ned over væggen.
Væglampen
Denne lampe bruges som sengelampe på væg eller læselampe ved f.eks. en sofa, men de kan også bruges over et køkkenbord, eller lignende.
Bordlampen
Denne lampe placeres til venstre for den arbejdende person og skal lyse på tværs af synsretningen, så vil teksten fremstå klart og uden spejlinger.
Gulvlampen
Denne lampe bruges ved en lænestol/sofa , hvor du så får godt og blændfrit lys til f.eks. at læse eller strikke.
(lampen kan ikke sendes med fragt)
Udendørslampen
Denne lampe placeres på væggen eller på stolpe, på terrassen ( vi leverer ikke stolper) .Den lyser nedad således, at man stadig kan nyde stjerner og månen, hvis de er oppe. De lyser kun lidt ind på muren, da det jo ikke er her der er brug for lyset, det er tværtimod på jorden foran huset, hvor man går. Disse lamper bliver hurtigt smukt rustrøde. Giv dem evt. mat lak når de er rustet pænt.
Designet til at hænge max. 160 cm over jord.


Lær principperne om god belysning
Human belysning bliver også nogle gange kaldt for solskinslys.
Det er et belysningsprincip, der ganske enkelt giver livsglæde, ligesom vores naturlige sol og baner således vejen for at få gode oplevelser i livet - uanset om man er der hjemme, på arbejde, i skole eller i børnehave. Og det er vel det , der er det vigtige:
At have det så godt som muligt.
Asger Bay Christiansen
Bestil bogen
kr. 299,- + forsendelse med GLS 50,- ialt 349,-
INFO OM BOGEN
Vi holdt bogreception 22. august 2020 på
Bornholms Kunstmuseum.
"Human Belysning - solskinslys på en gråvejrsdag" af Asger Bay Christiansen, cand. arch. og lampe designer.
idé og layout, Charlotte Storm.
168 sider , 30x30 cm hardbook, med gode råd om godt lys i tekst og Asgers egne tegninger.
Bestil og betal din bog i formularen ovenfor, så sender vi med GLS og kvittering får du på mail.